Om mig

Min alsidige uddannelse og et aktivt engagement inden for holistisk sundhed gennem mere end 25 år samt mange års erfaringer fra dansk erhvervsliv har tilsammen styrket en menneskelig indsigt, forståelse og basis for min QiGong undervisning, mine kurser og foredrag. QiGong har (be)taget mit hjerte og er for mig en livsstil, som jeg har været aktiv med siden 1997.

QiGong kan favne alle. I min undervisning lægger jeg stor vægt på individuel læring såsom korrigering og koordinering af holdning, åndedræt, grounding, balance og bevægelser. Vi er unikke og på forskellige niveauer i væren og anatomi. Tålmodighed er en dyd, og “QiGong er som at sy med hånden”, som min mester Zhang Chun Ming udtrykte det. Jeg er dybt taknemlig for at kunne formidle QiGongs blide bevægelser og gode moral til at løfte sjæl, sind og krop.

Uddannelsesforløb og aktiviteter med QiGong

Siden 2015 instruktør i Taiji Yangsheng Health QiGong certificeret ved sportsprofessor Yang Yubing, Beijing sportsuniversitet og Lillian Wong, Danmark.

Siden 1997 certificeret instruktør i QiGong fra Dr. Zhang Chun Ming og Dr. Chen Li Hua i hhv. Kina og Danmark med opfølgende  checkgong kurser.

Underviser i QiGong med QiVera® efter Zhangs Tai Chi Hun Yuan QiGong og Health QiGong fra Daoyin Yangsheng Gong Center bl.a. på højskoler, dagskoler, aftenskoler og folkeskoler, fitness centre, aktivitetscentre.
Kurser oprettes efter behov.

Opfølgende kurser i personlig udvikling med healing, psykoterapi, Alexanderteknik, lyd og stemmeteknik, dans mv.

Undervisning i dramatik og stemmetræning, bl.a. for lærere for adfærdsvanskelige børn, square dansere og amatørteatre.

Uddannet massør fra Ali Samma.

Årligt medicinsk fagseminar med den nyeste viden inden for magnetfeltterapi.

Erfaring med teater som instruktør, koreograf, forfatter, sanger, free-lance skuespiller.

Behandling med akupressur, healing, fysiurgisk massage og QiGong massage.

Aktive foredrag og kurser ved behov om:

  • Energetisk samvær med QiGong
  • Magnetfeldtsystemet eMRS® fra vita-life® og dets virkning. 


QiGong fylder det meste af mit liv og derfor formidler jeg med stor glæde undervisning, kurser og foredrag tilpasset behov. Ligeledes er det mig en stor glæde at kunne vejlede og hjælpe andre, som har behov for mine “varme hænder” og en god helsesnak. Endvidere er jeg:

  • Bestyrelsesmedlem i Dansk Health Qigong Federation (DHQF)
  • Medredaktør af bladet NaturHelse, som udgives af LNS NaturSundhedsrådet, hvor jeg er suppleant og tidligere formand og bestyrelsesmedlem
  • Sopran gennem flere år i vokalensemblet “Hyldemor”.
  • Mor, mormor, oldemor, veninde